Find de gode tilbud i Aalborg

Hvad enten man er til powershopping eller har masser af tid til at ose og kigge sig om, inden man beslutter sig for at handle, så har Aalborg et handelsliv, der garanteret vil falde i de flestes smag.

På grund af sin størrelse og historie har Aalborg en masse at byde på, når der skal handles. Som landets 4. største by og med en fantastisk historie, er det altid spændende at bevæge sig rundt i gader og stræder. Byen har hele 2 gågader, Algade og Bispensgade, som  begge ligger i centrum, og hvor man finder et væld af shoppingfaciliteter i form af diverse specialforretninger, butikskæder, varehuse caféer og spisesteder. Her finder man også det kendte Salling, som faktisk er Aalborgs eneste stormagasin, og hvor der hersker en helt unik atmosfære.